Vi er 3 ( unge😬 ) iværksættere (navne= M L C ), der har et ønske om at skabe et af Amager/Københavns mest idylliske steder, hvor man kan gøre sine blomster indkøb. Tilsammen har vi over 80 års erfaring inde for blomsterbranchen. To blomsterdekoratører og en af verdens bedste leverandører af afskårne blomster har indledt dette samarbejde og har købt dette unikke sted. Dertil er vi rigtigt heldige, at butikken ligger i en god kommune (Dragør), tæt på Kastrup/Tårnbys kommunegrænse med et rigtig godt kundegrundlag.
Virksomheden vi har erhvervet os, er veletableret med 119 års virke. Derfor hører der en fordelagtig goodwill med i købet bl.a. flere bedemandsforretninger. Beliggenheden er god, og butikken ligger ud til den mest benyttede indfaldsvej til Dragør, og derudover befinder vi os et stenkast fra Store Magleby Kirke som naturligvis er en god nabo, med et stort blomsterbehov.
Virksomheden har en fordel ved, at M (hovedaktionæren) også er hovedleverandør af de afskårne blomster og en anden fordel er, at Bristol Blomster, beliggende i Lyongade, er ejet af C, så der vil selvfølgelig være et naturligt tæt samarbejde på indkøbsområdet og personaleområdet.
Sortimentet vil være en god sammensætning af forskellige varer, og af en god kvalitet, til rimelige priser. Virksomheden er i dag hovedsagligt en blomsterforretning (buket binderi, stueplanter og keramik potter og brugskunst), og vi vil stille og roligt bygge det op til et havecenter (haveplanter, jord, gødning, havekrukker, frø sortiment, havetilbehør m.m), med fokus på, at vores målgruppe er bevidst om vores gode kvalitet.
L kommer til at bestyre virksomheden, og vil være den daglige leder af binderi-delen af virksomheden.
Vi bor alle tre i Dragør, og L og C har begge været ansat i det tidligere Amager-Planteland, og kender derfor buket behovet for området. M har leveret varer til stedet i 30 år, og har derigennem stort kendskab til varebehovet for virksomheden.